Den gode forælder - De 10 forældreråd

 
Det skal være sjovt, spændende og trygt at gå til karate - og ikke mindst til stævner. Vi har derfor skrevet 10 gode råd til forældrene i klubben, om hvordan I kan støtte jeres børn til stævner.
 
1. Tag med til stævner og mød op i tide - dit barn sætter pris på det, og det giver ro i maven, når der ikke er stress på.
 
2. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr til dit barn – til kumite skal kæmperne have et blåt og et rødt sæt beskyttelsesudstyr (handsker, tand-, ben- og fodbeskyttere). Klubben har røde og blå bælter. Længden på gi’ens ærmer og ben skal være i orden, og negle skal være korte.
 
3. Skab god stemning før, under og efter kampene - vær en god klubrepræsentant, hjælp hinanden, varm op i god tid,
 
4. Undgå stressende situationer og (til-)råb - vær forberedt og giv en hjælpende hånd. Du skal som forældre SELV sørge for at have et overblik over hvornår og på hvilken tatami dit barn skal kæmpe. Startlister og tidplan ligger som regel tilgængelige på stævnets website.
 
5. Respektér trænernes beslutninger - vær positiv og støttende; det er trænerne der bedst kan vurdere, om dit barn vil få en god oplevelse ved at stille op til et stævne.
 
6. Forhold dig i ro på sidelinjen - lad børnene kæmpe og trænerne coache.
 
7. Respektér dommernes beslutninger - se på dommerne som vejledere.
 
8. Fokusér på det spændende og sjove ved kampen - ikke resultatet; det giver også barnet motivation til at stille op igen.
 
9. Bak op om trænernes og klubbens arbejde - din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn.
 
10. Husk på, at det er dit barn, som er til stævne - ikke dig! Og det er forældrene selv, der har ansvaret for deres eget barn og ikke klubben!